Oversigt:
Musik og dans
Webdesign mm
Kolonihaven
Fotos
Kontakt Mads
Artikler:
Afrikansk medicin
Voksenleg-vigtig leg
Afrikadans på dansk
En hvid neger!
Midtfynsk ceremoni
Utamadunigrupperne
Links:
Mine links
Afrika links
Lidt af hvert:
Er ting altid det det ligner?
Er computeren køn?
The Bongo project - TCP/IP med trommer
Kryds og Bolle
En computerbøn!
African instruments
Gæstebog
Hva' så
Det var dumt!
Systemkrav!
Kolo(Web)Cam
SYROS WebCam
MAGIG cards
Puslespil
Månens aktuelle fase:
Se hvilke lande
jeg har besøgt.
| |
Viborg Stifts Folkeblad, Torsdag 14. juni 2001:
Afrikadans på dansk
De godt 200 børn og voksne fra en række af amtets specialskoler for handicappede, som onsdag var til idrætsdag på LiseborgCentret i Viborg, kunne tage hjem med en oplevelse, de sent vil glemme.
Ene mand formåede Mads Bischoff, der har specialiseret sig i afrikansk trommedans at aktivere de mange børn og voksne i en hel klokketime.
Ud over trommedans og et indblik i afrikansk kultur og folklore kom børnene rundt til en række aktiviteter i henholdsvis Sportland, Tivoliland og Afrikaland.
(Forsidehenvisningen til nedenstående artikel!)
|
150 børn i trommedans
Idrætslege: Børn og unge fra amtets specialskoler til idrætslege på LiseborgCentret
Af Henning Just, Viborg Stifts Folkeblad, Tlf. 89276432
Kun en mørkere farve i huden hos Mads Bischoff manglede for at gøre illusionen om en afrikansk stammehøvding fuldendt, da han onsdag formåede at holde opmærksomheden fanget i en hel stiv klokketime hos 150 børn og unge og deres 60 voksne ledsagere i Liseborg Hallen.
Samme Bischoff har studeret afrikansk kultur indgående, og han har specialiseret sig i trommedans, som han nu rejser rundt med til skoler, børnehaver og uddannelsesinstitutioner over det ganske land.
Deltagerne skal selv være særdeles aktive, mens stammehøvdingen råber sine kommandoer ud over forsamlingen ledsaget af inciterende rytmer fra bongotrommerne.
Solskinsdans
”Nu skal vi ud at jage fugle...”, messer høvdingen dansende af sted - og hele forsamlingen på godt 200 børn og voksne gentager strofen i kor. ”For fuglene spiser vores korn...” fortsætter høvdingen, inden bruset fra de mange stemmer gentager sætningen. Regndans og solskinsdans blev det også til, og tilsyneladende lyttede vejrguderne mest til solskinsdansen.
For da børnene efter en hård men spændende time i selskab med Mads Bischoff fordelte sig på tre hold, der skulle til udendørs aktiviteter i henholdsvis Sportland, Afrikaland og Tivoliland skinnede solen - og regnen holdt sig behageligt på afstand.
Idrætspiloter
Handicappede børn har nøjagtig de samme ønsker om og glæde ved at bevæge sig som alle andre børn. Men i nogle tilfælde må aktiviteterne så 'bare tilpasses det handicap det enkelte barn har, forklarer Lone Fauerholdt Jensen, der sammen med 11 kolleger fra Idrættens Daghøjskole, står bag arrangementet.
De 12 kan på fredag kalde sig idrætspiloter efter et fem måneder langt ophold på daghøjskolen, hvor de har lært en masse om både at dyrke og organisere idrætsaktiviteter.
- Vi har arbejdet med at planlægge idrætslegene flere uger. Blandt andet har vi prøvet næsten alle de discipliner af, som vi har ”udsat” børnene for
i dag, forklarer Lone Fauerholdt. Idrætslegene er en årligt tilbagevendende begivenhed for amtets specialskoler her lige før sommerferien, og de sidste par år har Idrættens Daghøjskole i Viborg stået for arrangementet, der samtidig er idrætspiloternes afsluttende
projekt.
|