Klik her for at "starte forfra"!Mads Bischoff,
Åbyhøj,
Danmark

Klik her for at søge på bischoff.dk!
Søg på bischoff.dk

DrumSpot 2011
T
rommefesten i min
baghave Se mere her!

Kig dig omkring!
Oversigt
:
Musik og dans
Webdesign mm
Kolonihaven
Fotos

Kontakt Mads
Artikler:
Afrikansk medicin
Voksenleg-vigtig leg
Afrikadans på dansk
En hvid neger!
Midtfynsk ceremoni
Utamadunigrupperne
Links:
Mine links
Afrika links
Lidt af hvert:
Er ting altid det det ligner?
Er computeren køn?
The Bongo project - TCP/IP med trommer
Kryds og Bolle
En computerbøn!
African instruments
Gæstebog
Hva' så
Det var dumt!
Systemkrav!
Kolo(Web)Cam
SYROS WebCam
MAGIG cards
Puslespil

Månens aktuelle fase:

 

Se hvilke lande
jeg har besøgt.

TRADITIONEL MEDICIN FRA
SUKUMALAND, TANZANIA, AFRIKA

Ugeavises forside, august '99.  Klik for et større foto!

Mads er medicinmandslærling...

Mads Bischoff var kun 22 år, da han rejste et år rundt i Afrika og lærte sig at tale flydende swahili. Han lærte også om heksedoktorens magi. I dag er han selv formidler af afrikansk medicin og aktiv i Utamaduni Dance Troupe, som handler om afrikansk kultur og dans.

Tekst: Alex Kjær, artikel fra Ugeavisen Århus vest, 1999.

Mads Bischoff er medicinmand, musiker, danser og aktiv i foreningen Utamaduni, som beskæftiger sig med afrikansk stammedans og kultur. Han taler flydende swahili og har været i Afrika så mange gange, at han er tæt på at være en hvid neger.

Mads Bischoff, jo, han er søn af Hans Bischoff, taler som et vandfald, og det er der en god grund til. På det bageste af hans tunge er der indopereret et magisk afrikansk pulver, som sikrer ham veltalenhed, så folk lytter til det, han siger.

På samme måde er han mange steder på sin krop blevet skåret med et barberblad, hvorefter hemmeligt afrikansk pulver er blevet lagret under huden for at opnå en langtidseffekt af virkningen.Mads i fuld gang med trommedansen på Utamaduni lejren. Klik for et større foto. (31198 bytes)

For eksempel har han et pulver under huden på sin ryg, som gør at han kan se, hvis der kommer fjender bagfra, som vil gøre ham ondt.

Mads Bischoff smiler, mens han snakker. Han har et afslappet forhold til sin tro og sin viden om afrikansk medicin. Bag ham hænger små poser med magisk medicin, som kan kurere for eksempel feber eller træthed. Indholdet er pulveriserede ting fra naturen, som han har taget med hjem fra sine mange rejser.

Mads Bischoffs kærlighedsforhold til Afrika begyndte i 1983, hvor han første gang kom i kontakt med Utamaduni dansegruppen. Selvom han de følgende år lavede andre ting, holdt han kontakt til Utamaduni gruppen, og i 1985 drog han selv som 22-årig et år til Afrika, hvor han fortrinsvis rejste rundt i Sukumaland.

Sukumaland ligger ved Victoriasøen i nord-vest Tanzania.
Afrikanerne var dybt forundrede over at møde en hvid mand så langt ude på landet, men de blev endnu mere forundrede, når han fortalte dem om formålet med sit besøg.

-Er du rejst helt herned for at lære om vores kultur og vores trommedans? Hvorfor i alverden dog det? For en afrikaner er Europa et ideal, som de fleste aldrig når i nærheden af. Deres billede af vores verden er, at alle er født rige og uden problemer i tilværelsen.

Mads spiller tromme til ære for ugeavisens fotograf! Klik for et større foto.(10200 bytes)Derfor var det fantastisk at opleve, hvordan de med pludselig genopstået stolthed vidste mig deres stammedanse og deres trommespil. De havde svært ved at forstå, at de kunne lære en hvid mand noget som helst, siger Mads Bischoff.
Man lærer også meget om sig selv som europæer, når man rejser rundt i så fremmed en kultur.

Afrikanerne betragtede Mads Bischoff som rig og privilegeret, og når han fortalte dem, at han var rejst af sted på bistandshjælp og et lån fra sine forældre, så sagde de: -Ja, men du er 22 år, du rejser rundt som du vil, og du behøver ikke at arbejde.

Det var også i Sukumaland, Mads Bischoff første gang stødte på en medicinmand, som introducerede ham til en helt ny verden
I en landsby havde han mistet 100 dollars, som var blevet taget fra hans pengebælte. Han var sikker på at det var en i hans omgangskreds, som havde taget pengene, for der var mange penge tilbage i pengebæltet, som ikke var blevet rørt.

Han vidste ikke, hvad han skulle gøre, og tog derfor hen til medicinmanden.
Medicinmanden hed Peter, og er i dag en af Mads Bichoffs gode venner.
I Afrika er det sådan, at medicinmanden finder ud af, hvad der er ens problem.
Det er ikke som i Danmark, hvor man beskriver, hvad der er galt.

Først forsøgte Mads Bischoff sig med medicinmandens hjælper, men hun kunne ikke beskrive, hvad der var galt.
Men Peter kunne levere varen. Han læste lidt i sin gnuhale og beskrev derefter i detaljer, hvordan tyveriet var blevet begået, og at pengene var gravet ned i jorden.
-Det første folk siger, når jeg fortæller dem historien er, at Peter selvfølgelig havde snakket med pigen, som havde taget pengene. Men når man kender til afrikanske forhold, ved man, at det ikke kan have været tilfældet, siger Mads Bischoff.

Næste dag lå der en 100 dollars seddel under hans dør, og Mads Bischoff begyndte selv at studere medicinmandens kunnen.
-Jeg tror på, at der er mere mellem himmel og jord, end det vi videnskabeligt kan måle. Men rent faktisk er der foretaget videnskabelige målinger på noget af den medicin, afrikanerne benytter sig af, siger Mads Bischoff og går ind i et tilstødende rum efter en lille trækrukke med græs.

-Hvad tror du, det er, siger han og indbyder journalisten til at føle på det græslignende materiale. -Det er elefantlort, siger han så. Medicinen virker febernedsættende, og da en gruppe forskere undersøgte elefantafføringen fandt de ud af, at den indeholder kinin. Kininen kommer fra noget bark, som elefanterne spiser. Deres tarmsystem kan ikke optage kinin, og derfor udstødes den fra kroppen.

-Det gode ved de afrikanske medicinmænd er, at de ikke er fanatikere, siger Mads Bischoff.Mads foran sin medicinmandshytte på Utamaduni lejren. Klik for et større foto.(15569 bytes)

En dag så han en medicinmand, som sad og spiste malaria piller. Han spurgte ham, om han ikke selv havde noget mod malaria?
-Jo, svarede medicinmanden, men det virker ikke så godt som de her.

Ved siden af medicinkunsten, er det stammedans og trommespil, som får Mads Bischoffs hjerte til at banke.
Utamaduni betyder kultur på swahili, og det er det, det handler om i Utamaduni Kulturforening, hvor Mads Bischoff er en af hovedkræfterne.
Hvert år sidst på sommeren holdes en stor dansefest - et træf - på en lysning i Ramten Skov på Djursland. Det første træf fandt sted i 1983, hvor 40-50 mennesker deltog på en forlænget weekend. Siden er Utamaduni lejren vokset til en stor succes og rummer nu mellem 400 og 500 mennesker, som hver sommer mødes i en hel uge for at spille, synge og danse sammen..

-Utamaduni lejren handler også om at leve en utopi ud, siger Mads Bischoff. -Vi er godt klar over, at virkeligheden i Afrika er en helt anden, end den man oplever på vores lejr. Men det er jo herligt, når man kan leve sine drømme ud, konstaterer han.

Stammedansene på festivalen stammer fra Sukumaland, og der inviteres gæsteundervisere fra Afrika, når pengene er til det.
Men faktisk er lejren på Djursland blevet et stort tilløbsstykke for mange afrikanere i Danmark, som ikke har noget forhold til Sukumaland, men som holder af den afrikanske kultur. De betragter lejren som en mulighed for at opleve alt det gode ved deres hjemland, uden at skulle tage stilling til krig og hungersnød.

Sammen med de andre fra Utamaduni underviser Mads Bischoff mange forskellige steder i afrikansk musik og dans.
Han er kulturformidler og når langt ud i det danske samfund, også til steder, man ikke skulle forvente. Flere gange har han undervist ledere på højt plan i at vrikke med numsen på den rigtige måde.

Således er det lykkedes ham at få både ledelsen hos B&O og erhvervsministeriets chefgruppe til at gå behersket amok i afrikanske rytmer og dansetrin. Mads Bischoff har fået den afrikanske kultur ind under huden, og han er fascineret af den store forskel, der er mellem deres måde at leve på og vores.

Han husker engang, hvor Utamaduni gruppen havde besøg fra Sukumaland, og en afrikaner sagde til ham, at nu forstod han det med fjernsyn: -Det er jo lige som med vores bål. Man sidder rundt om det i fællesskab og fordyber sig i gløderne.

-Jo, men forskellen er jo bare, at fjernsyn er envejskommunikation, mens et bål indbyder til fortrolighed og lange fortællinger, slutter Mads Bischoff.

Bischoff.dk startsiden


Startside ]